Min vision
Min vision er at mennesker, både privat og professionelt, får mulighed for at finde tilbage til sig selv og blive forankret i det, der er ægte.
Jeg tror på at vi alle bærer svarene med os – men at de nogle gange ligger skjult bag lag af tilpasning, præstation og gamle mønstre.
Derfor skaber jeg rum for refleksion, fordybelse og mod – så vi kan blive nysgerrige på det, vi mærker, siger og gør uden helt at vide hvorfor. For når vi tør møde vores reaktionsmønstre og uforklarlige vaner med åbenhed i stedet for dom, opstår der mulighed for reel forandring.
Krop og sind hænger sammen, om vi er med på præmissen eller ej. Det er i hensynet til dette sammenspil, vi kan forstå os selv dybere og skabe bevægelse, der forankrer snarere end forvirrer.
Med SPOTS metoden tilbyder jeg en struktureret vej ind til det menneskelige. En metode, der rummer både det sanselige og det rationelle, som dermed skaber klarhed og styrke indefra.
